Udlejede sin 32 fods sejlbåd fire gange og tjente 42.000 kroner

Udlejede sin 32 fods sejlbåd fire gange og tjente 42.000 kroner

64-årige Sven Aage fik via fire udlejninger dækket næsten alle sine årlige udgifter ved at eje båd.

“I starten føltes det grænseoverskridende at skulle dele ‘min baby’ med fremmede sejlere, men alt gik op i højere enhed”.

Sådan lyder det fra den rutinerede bådejer Sven Aage, når han tænker tilbage på sin beslutning om at udleje sin båd via deleplatformen Boatflex, men hans indledende frygt blev hurtigt gjort til skamme.
Da Sven Aage fandt ud af, at lejerne selv var rutinerede og tillidsvækkende sejlere, og at lejeaftalen var fuldt ud forsikret gennem Boatflex, faldt der mere ro over Sven Aage. Den 64-årige skolelærer var klar til at overlade roret til andre.

“Mine udlejninger var nogle bragende succeser. Den ene gang skulle jeg på en længere udlandsrejse med min kone, så jeg skulle alligevel ikke bruge båden, og lejerne meldte tilbage, at de havde haft nogle fantastiske uger på min båd uden tekniske problemer,” fortæller Sven Aage med tilfredshed i stemmen.

Boatflex kan se i systemet, at der især er stor efterspørgsel på den type 32 fods sejlbåde, som Sven Aage ejer, og den rutinerede sejler har da også fået smag på flere udlejninger.

“Det har været nemt og fleksibelt at være bådudlejer, og så er det jo heller ikke nogen dårlig bonus, at jeg tjente 42.000 kroner på de fire udlejninger. Mine årlige udgifter til vedligeholdelse af sejlbåden er så godt som dækket nu,” siger Sven Aage.

Hold dig opdateret med Boatflex nyeste blogindlæg
- tilmeld dig vores nyhedsbrev



Del dette indlæg