Et kroatisk sejleventyr: de bedste steder at kaste anker i det centrale Adriaterhav

Klokketårnet på Skt. Markus Kirken knejser over den vestlige side af Hvar bys havn.

Et kroatisk sejleventyr: de bedste steder at kaste anker i det centrale Adriaterhav

Kroatiens ekstraordinære kyst har igennem mange år tiltrukket velhavende sejlere, men takket være de utallige operatører som tilbyder bareboat (dvs. både hyret uden mandskab) charter til overkommelige priser nu til dags, er det ikke længere blot de riges legeplads. Her er vores guide til at få så meget ud af havnene og ankerpladserne i det centrale Adriaterhav som overhovedet muligt.

 

Idyllisk isolation i Krknjaši Blue Lagoon

Godt nok befinder denne enestående ankerplads sig blot 13 sømil (24 kilometer) fra Split, som er et sejlmekka i det centrale Adriaterhav, men den føles som at komme til en anden verden. Der ligger blot en håndfuld små lokale gårde, spredt rundt på Drveniks klippede og skovklædte skråninger. Denne ø beskytter lagunens azurblå vand mod blæst fra nord og vest og lagunen beskyttes yderligere fra øst af Krknjas Mali og Veli Krknjas, som begge er øde og billedskønne øer.

Krknjaši Blue Lagoon

Krknjaši Blue Lagoon

Lagunens rolige, krystalklare vand er det perfekte spot for en svømmetur, eller til at udforske i kajak og paddleboard. Der ligger en lille restaurant mellem træerne på Drvenik, som kan nås ved at tage en gummibåd til lagunens nordlige side. Restauranten byder på enkle, men lækre fiske- og skaldyrsretter. Solopgangen ved Krknjaši er intet mindre en fortryllende, så forbered dig på at modstå fristelsen til at sove længe.

Se udvalget af både i Kroatien

Se både i Kroatien her

Levn fra den Kolde Krig ved Luka Rogacic

Denne smukke, afsondrede og naturlige havn på den fjerntliggende ø Vis ligner noget fra en James Bond-film og er hjem til en gemt ubådshangar. Hangaren som er bygget ind i klipperne, blev forladt i 1989, to år før Kroatien blev selvstændig. Ubådshangaren er et af de mest åbenlyse levn fra øens involvering i den Kolde Krig. Før i tiden var Vis, som i øvrigt er dén af de Dalmatiske øer, der befinder sig længst fra det kroatiske fastland, én stor hemmelighed og efter 2. Verdenskrig, blev øen brugt som den jugoslaviske folkehærs primære flådebase.

Den afsondrede, naturlige havn ved Luka Rogacic, fuldendt med ubådsplads fra den Kolde Krig.

Den afsondrede, naturlige havn ved Luka Rogacic, fuldendt med ubådsplads fra den Kolde Krig.

I dag har militæret ikke en base på øen og i stedet overlever Vis på turisme. Det er en surrealistisk oplevelse, at kaste anker ved siden af det store ubådsformede hul, ved den ellers paradis lignende klippeside – og om muligt er det endnu mere surrealistisk at blive vist rundt i ubådshangaren. Der er ingen faciliteter at komme efter ved Luka Rogacic, men havnen befinder sig blot 2,5 kilometers gang fra Vis by. Gåturen starter ved havnens sydlige side og er meget ligetil – men hvis du ikke føler for at gå, kan du også ringe til en af de lokale taxaer som ikke koster meget.

Luka Rogacic som ligger på nordkysten af Vis, er en sejltur på 23 sømil (42 kilometer) syd for Krknjaši Blue Lagoon. Afstanden til Split er derimod 28 sømil (52 kilometer).

Ankerplads: Gratis

 

Kreativ mad i Vis by

Den største havn på øen er Vis by. Den store by spreder sig ud over bjergskråningerne ned mod den smukke marina, hvor man kan fortøjre båden til molen, eller til en af de mange bøjer i den hesteskoformede bugt. Byen er knap så fredelig som Luka Rogacic, som ligger længere nord på øen, men der er meget mere at se. Heriblandt levn fra en engelsk fæstning, en græsk kirkegård og romerske bade, som alle er i gåafstand fra hinanden. Derudover er byen også hjemsted for nogle meget populære stenstrande.

Vis by

Vis by

Der er masser af faciliteter og ting at tage sig til her. Byen har et stort udvalg af barer, restauranter, og butikker hvor du kan få provianteret. Godt nok er der masser af restauranter med udsigt til marinaen i første parket, men du bør lægge turen forbi Lola Konoba & Bar, som ligger gemt væk i en gyde tæt på marinaen. Restaurantens kreative fusionskøkken byder på det bedste fra det spanske og kroatiske køkken – og det er en kombination, der sagtens kan få dig til at blive en ekstra nat i byen.

Havnen ved Vis by ligger mindre end 2 sømil (3,5 kilometer) fra Luka Rogacic, 14 sømil (26 kilometer) fra Hvar by, og omkring 30 sømil (55 kilometer) fra Split.

Gebyr for fortøjning ved bøje: €4 pr. meter af bådens længde.
Gebyr for fortøjning ved mole: €7 pr. meter af bådens længde.

Se udvalget af både i Kroatien

Se både i Kroatien her

Rolige ankerpladser ved Pakleni Øerne

Farvandet omkring disse øer, med deres slange lignende former og skovbeklædte bjergsider, er så smukt og indbydende. Bare gå på en lille opdagelse, og du vil finde utallige stille ankerpladser, gemte strande, og øde laguner. Der er kun få indbyggere på øerne og på nogle af dem slet ingen. Der er knap nok stier eller veje.

En af de mange fjerne forankringspladser i de indbydende farvande omkring Sveti Klement øen.

En af de mange fjerne forankringspladser i de indbydende farvande omkring Sveti Klement øen.

Sveti Klement byder på fantastiske muligheder for læ, når vinden blæser. Derudover er øen også hjemsted for ACI Palmižana marina på nordøstkysten. På sydkysten, en kort gåtur fra Palmižana, finder du en hyggelig bugt, hvor du fint kan ligge for anker, medmindre der kommer blæst fra syd. Her vil du blive mødt med en fin stenstrand og et udvalg af fantastiske restauranter. Derudover ligger der et par lækre fiske og skaldyrs restauranter på øens centrale nordkyst, der nemmest kommes til med gummibåd, eller på gåben langs stierne på øens syd- og nordkyst.

Denne vidunderlige øgruppe ligger lige sig syd for øen Hvar, omkring 10 sømil (18,5 kilometer) nordvest for Vis by og 20 sømil (37 kilometer) nord for Split. Hvis du fortøjre båden ved ACI Palmižana kan du tage en vandtaxa til Hvar by (KN 80-100 pr. person).

Forankringsgebyr: Gratis. ACI Palmižana marina: €5-6 pr. meter af bådens længde.

 

Se og bliv set i Hvar by

Man bliver nemt imponeret af Hvar by, når man sejler hertil. Den hyggelige havn omkrænses af bjergsider som prydes af huse med terrakottatag, gotiske paladser, og volde fra det 13. århundrede som beskytter det imponerende citadel. Når du først kommer ind i bugten, vil du ikke kunne undgå at lægge mærke til de imponerende klokketårne på det franciskanske kloster, Skt. Markus Kirken, og Skt. Stefan Katedralen.

Klokketårnet på Skt. Markus Kirken knejser over den vestlige side af Hvar bys havn.

Klokketårnet på Skt. Markus Kirken knejser over den vestlige side af Hvar bys havn.

Når først båden er fortøjet, vil du hurtigt blive draget til at gå i land og mærke denne unikke stemning der præger byen. Du vil hige efter at slentre rundt i marmorgaderne og nyde hvert eneste trin op til Fortica fæstningen, hvor du vil blive mødt med en udsigt uden lige. Du vil ønske, at du med det samme kunne udforske det franciskanske kloster og benediktinerklostret, samt besøge Arsenalet og de udsmykkede paladser. Derudover vil du drømme om en kop kaffe og en god is på Skt. Stefans Plads. Det vil ikke tage dig længe at indse, at stilfulde Hvar er et sted folk (især yacht-ejere) kommer til for at blive set. Som enhver ville forvente fra en af de smukkeste destinationer i Kroatien, byder den største by på Hvar naturligvis også på utallige fantastiske restauranter og barer – så værd forberedt på, at larmen fra byen kan forstyrre din søvn, hvis du fortøjer din båd i havnen.

Hvar by befinder sig 23 sømil (43 kilometer) syd for Split og en lignende afstand fra Krknjaši Blå Lagune.

Gebyr for fortøjning ved bøje: €2 pr. meter af bådens længde.
Gebyr for fortøjning ved mole: €5 pr. meter af bådens længde.

Se udvalget af både i Kroatien

Se både i Kroatien her

Kultur og historie i Stari Grad

Godt nok befinder Stari Grad sig på samme ø som Hvar by, men du vil hurtigt opdage, at her er meget roligere. Det er ikke en by folk tager til for at feste. Derimod kommer de hertil for at nyde den afslappede og kulturelle atmosfære, byen har at byde på. Den lange, smalle havn er ubeskriveligt smuk, til dels takket være de fine historiske bygninger, som ligger langs den sydlige kyst, og de underspillede huse der ligger i de mere skovklædte omgivelser mod nord. Den nye færgeterminal som ligger et par kilometer vest for byen, sikrer at havnen er et fredeligt sted, som du fint kan udforske på paddleboard tidligt om morgenen.

Naturskønt panorama af forankringspladserne i Stari Grad havn på Hvar.

Naturskønt panorama af forankringspladserne i Stari Grad havn på Hvar.

Et stenkast fra havnen ligger der et dominikansk kloster fra middelalderen, hvis tårn du umuligt kan overse, og Tvrdalj, hvilket er et befæstet slot fra det 16. århundrede. Derudover byder byen på en restaurant ved navn Antika, som råder over tre områder i et gammelt hus, samt et område på en smuk plads, hvor der holdes koncerter engang imellem. Det er uden tvivl det bedste spisested i hele byen.

Gebyr for fortøjning ved bøje: €14 pr. båd. Gebyr for fortøjning ved mole: €3.50 pr. meter af bådens længde.

 

Få drømmene til at gå i opfyldelse

En bareboat charter med seks køjer (plads til 6 personer) koster fra €1000 i ugen i lavsæsonen og priserne stiger til mere end det dobbelte i højsæsonen.

Noget smukt.

Noget smukt.

All charterselskaber i Kroatien kræver at skipperen har mindst duelighedbevis. For at få duelighedsbevis skal man bestå en teoretisk og praktisk prøve.
Derudover kræver den kroatiske lovgivning også, at skipperen har certifikat VHF radio, hvilket man kan tage på én dag (efter lidt forberedelse).
Boatflex tilbyder et udvalg på mere end 4000 både i Kroatien og er Nordeuropas største udbyder.

Se udvalget af både i Kroatien

Se både i Kroatien her

Hold dig opdateret med Boatflex nyeste blogindlæg
- tilmeld dig vores nyhedsbrev



Del dette indlæg